Bæredygtighed
snedkerkøkkener af lokalt træ fra FSC certificerede leverandører
Hos Bjerregaard Snedkeri er gennemsigtighed en grundlæggende del af vores værdier. Vi tror på, at åbenhed og ansvarlighed er afgørende elementer i den grønne omstilling. Det afspejler sig ikke blot i vores produkter, men også i vores valg af lokale leverandører og i vores samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere.
Vi skaber vores snedkerkøkkener med omhu, respekt for materialerne og fokus på kvalitet i alle led af processen. Hver medarbejder bidrager til det fælles resultat, og vi arbejder målrettet for at skabe tryghed, tillid og langsigtede løsninger for vores kunder.
Træ spiller en vigtig rolle i fremtidens mere bæredygtige byggeri. Som naturligt og fornybart materiale har træ den særlige egenskab, at det optager og lagrer CO₂ gennem hele sin levetid. Derfor vælger vi træ fra ansvarligt drevne skove, hvor der tages hensyn til både natur, biodiversitet og fremtidige generationer.
Når vi fremstiller træbaserede produkter, bindes CO₂ i materialet i mange år, så længe træet anvendes og vedligeholdes. For os er bæredygtighed ikke blot et mål, men en vedvarende forpligtelse. Vi arbejder løbende på at reducere vores miljø- og klimaaftryk og på at træffe ansvarlige valg, der skaber værdi – både i dag og for fremtiden.
branchestolthed
Bjerregaard Snedkeri er engageret i socialt ansvar med en fastholdelse af 2-3 elever inden for bygningssnedkere, møbelsnedkere og teknisk designere. Vores moderne produktionsanlæg fremmer medarbejdernes trivsel og sikre et ansvarligt arbejdsmiljø og udover er vi stolte medlemmer af DI Byggeri. Vi værdsætter mangfoldighed og stiller sociale krav til vores leverandører. Vi stræber efter at udvide kendskabet til håndværksbranchen og støtte erhvervsuddannelserne ved at have dagligt ansatte elever og åbne døren for skolepraktikanter inden for tømrer-, bygningssnedker-, møbelsnedker- og teknisk designområder. Vores engagement for børn og unge afspejles i samarbejdet med organisationer som ‘Skolen i virkeligheden’, ‘Åben Virksomhed’ og ‘Skole/virksomhedssamarbejde’ med Allerød Kommune og Naturvidenskabens Hus. Disse initiativer sigter mod at give et positivt bidrag til branchen og øge opmærksomheden omkring erhvervsuddannelser. Fremadrettet fokuserer vi på at forbedre vores elevers skoleforløb og generelt styrke erhvervsuddannelserne. Vi vil fortsætte samarbejdet med organisationer og initiativer rettet mod børn og unge, øge antallet af kvindelige elever og ansatte samt udvikle vores interesse for medarbejdertrivsel. Hos Bjerregaard Snedkeri stræber vi efter at forme en positiv indflydelse på både vores branchen og samfundet som helhed.
farvel til masseproduktion
Bjerregaard Snedkeri er stolt af vores arbejde indenfor ansvarlig produktion og forbrug. Vi anvender 100% certificeret træ fra vores leverandører, heraf næsten 90% dansk træ, og forsyner 25% af vores strømforbrug gennem eget solcelleanlæg. Resterende strøm er købt som miljøvenlig certificeret fra danske vindmøller. Vi tager et holistisk syn på affaldshåndtering, hvor støv og spånrester fra vores maskiner omdannes til brændebriketter og tilbydes som brændsel til lokale beboere. Rent resttræ bruges ligeledes som brændsel, mens urent træ, som krydsfinér, sendes til sortering. Vores energieffektive tiltag inkluderer LED-belysning, markant reduktion af standby forbrug og etablering af moderne produktionsanlæg og teknikker, hvilket har resulteret i en nedbringelse af spild fra 20% til under 5% på blot 5 år. Vi udfordrer vores leverandørvalg for at etablere partnerskaber baseret på en fælles miljømæssig filosofi. Vores mål er at gøre produktionen CO2-målelig, udskifte til varmepumper inden for 5 år og involvere vores kunder i alle processer, mens vi opretholder gennemsigtighed i vores handlinger. Vi stræber efter at tydeliggøre vores koncept ‘det cirkulære køkken’ som en integreret del af vores virksomhed, både overfor kunder og leverandører. Hos Bjerregaard Snedkeri er vi forpligtede til en bæredygtig fremtid.